SPONSORERET INDLÆG

Alle jeg kender er gravide, eller overvejer at blive det. I dag skal det derfor handle om angsten for, hvordan man kan komme til at se ud, bagefter.

Mit skrækscenarie så i sin tid sådan her ud:

• Åreknuder på benene
• Hæmorider i numsen
• Flapset numse
• Strækmærker på maven
• Kødforklæde
• Bananpatter
• Overvægt

Og med god grund. Langt de fleste jeg kender, som har været gravide, har forandret sig meget bagefter, og er kommet ud på den anden side med én eller flere af ovenstående.

Men frygt ikke. Der er håndgribelig hjælp at hente. Du skal bare tænke dig om, inden du bliver gravid.

De fantastiske folk hos Venoruton har lavet et præparat, som slår to fluer med ét smæk, så du kan undgå både åreknuder og hæmorider. Det er sku da smart? Ville ønske at jeg havde kendt til Venoruton, inden jeg selv blev gravid!

Hvad var/er du bange for i forbindelse med graviditet?

I dag siger jeg farvel til hverdagen, og goddag til et par dage i London hvor man shopper, spiser godt, er sent ude med sine venner, drikker vin og ikke har nogen børn.

Jeg efterlader mig en kæmpe bunke vasketøj, en fuld inbox og en milliard nullermænd.

P.S – Tips til gode ting at spise og se modtages gerne. Har et dankort som brænder i lommen.

Dagen efter katastrofe-dagen, var den helt gal med motorikken. Måske var jeg stadig fuld?

Så da min hænder skulle håndtere BÅDE et (i øjeblikket) vældig interessant camping-blad og telefon gik det galt.

Måtte bide mig lidt i hånden, for ikke at sætte mig ned at græde.

Havde ellers lovet mig selv, at jeg aldrig ville gøre det mere. Efter katastrofal oplevelse i charter-helvede for 10.000 år siden, hvor jeg var så fuld, at jeg tabte mikrofonen flere gange undervejs.

Men i onsdags trak scenen desværre igen. Denne gang i Århus. Nogenlunde samtidig med, at den femtende øl var bundet.

Beklager overfor kollegaer, fodboldfans og især mig selv. Kan ikke tænke på det, uden at kaste lidt op i hånden.

Jeg prøver. Hold nu kæft hvor jeg prøver. Men det der løberi er bogstavelig talt op ad bakke.

Hader fornemmelsen af, at man er ved at kaste lungen op. Og al den slim man får i munden. Og sidestikket som kommer efter ca. 2 minutters rask løb.

Og så gør det bare så forpulet ondt i hele kroppen. Hele tiden.

Det bliver jo aldrig sjovt. Forstår ikke de mennesker, som snakker om Runners High. HVORNÅR. ER. DET?!

Til alle løbe-kyndige derude: Jeg har brug for jeres råd. Og kampråb. Ellers er jeg bange for, at min karriere som løber er overstået før den egentlig er kommet i gang.